Kan man være ordblind på dansk, men læse flydende på kinesisk?

Mange tror, at ordblindhed er en fastlåst tilstand i hjernen. Men nyere hjerneforskning viser noget utroligt: Ordblindhed ser vidt forskelligt ud i hjernen, alt afhængigt af hvilket sprog du taler. Det betyder, at en svært ordblind dansker potentielt kan lære at læse mandarin helt uden de samme udfordringer.

Når vi taler om ordblindhed i Danmark, tænker vi oftest på bogstaver, der bytter plads, og lyde, der er svære at koble sammen. Men hvad nu, hvis selve årsagen til ordblindhed skifter, så snart vi bevæger os til en anden del af verden? Forskning i læsning og hjernens opbygning peger på netop dette. Ordblindhed er nemlig ikke én bestemt "fejl" i hjernen, men derimod et sammenstød mellem hjernens biologi og den måde, et specifikt sprog er bygget op på.

Det alfabetiske puslespil

På alfabetiske sprog som dansk, engelsk eller tysk fungerer skriftsystemet som en lydkode. Hvert bogstav eller bogstavkombination repræsenterer en lyd (et fonem). For at læse ordet "K-A-T" skal hjernen oversætte de tre visuelle symboler til tre lyde og derefter sætte dem sammen. Når man er ordblind på et alfabetisk sprog, ligger udfordringen næsten altid i den fonologiske afkodning. Hjernen har simpelthen svært ved at bygge broen mellem det, øjet ser (bogstavet), og den lyd, det repræsenterer. Det er altså sprogets lydsystem, der spænder ben.

Kinesisk kræver en anden hjerneaktivitet

Men bevæger vi os til Kina og kigger på mandarin, ændrer spillereglerne sig fuldstændigt. Mandarin er et logografisk sprog. Her findes der intet alfabet, hvor bogstaver svarer til enkeltlyde. I stedet består sproget af tusindvis af komplekse tegn (karakterer), som hver især repræsenterer en stavelse og en betydning. At læse mandarin kræver ikke, at man sætter små lyde sammen. Det kræver i stedet en enorm kapacitet til at genkende mønstre, streger og symbolers placering.

Hjernescanninger har vist, at hvor alfabetiske læsere bruger det fonologiske center i venstre hjernehalvdel, bruger kinesiske læsere i høj grad områder af hjernen, der tager sig af visuel-rumlig bearbejdning og motorisk hukommelse. Når man er ordblind på mandarin, har det derfor sjældent noget med fonologi og lyde at gøre. I stedet viser det sig som en visuel-rumlig udfordring, hvor personen har svært ved at huske og genkende de komplekse tegns opbygning.

En ordblind hjerne er ikke i stykker

Denne opdagelse fører til en meget fascinerende konklusion: Læsevanskeligheder er sprogspecifikke. Hvis man kigger på en ordblind dansker og en ordblind kineser, vil det være to forskellige steder i deres hjerner, der oplever udfordringer.

Det betyder i praksis, at hvis du kæmper voldsomt med at læse på dansk, fordi din hjernes lydbearbejdning driller, er det slet ikke sikkert, du ville have de samme problemer med at læse mandarin. Din hjernes visuel-rumlige evner kan nemlig sagtens fungere helt perfekt! Og omvendt kan en kineser, der aldrig har kunnet lære de logografiske tegn, måske knække læsekoden på dansk uden større problemer.

Lad teknologien bygge broen

Indtil du beslutter dig for at lære flydende mandarin, kan teknologi fungere som din brobygger. Ved at bruge et værktøj som Cliarlys oplæsningsfunktion, kan du f.eks. lade lyden overtage afkodningsarbejdet. På den måde bygger du bro over den fonologiske udfordring og frigiver energi til blot at forstå teksten. Teknologien skal nemlig tilpasse sig din hjerne, og ikke omvendt.

Kilder og referencer:

• https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/sygdomme/vaekst-og-udvikling/dysleksi/
• Beskrivelse af logografisk: https://lex.dk/kanji
• Beskrivelse af fonologi: https://lex.dk/fonologi

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om Cliarly?