Definition og eksempler
Skriver man igår eller i går?
Læsetid med Cliarlys oplæsning på 1.3x hastighed.‘I går’ og ‘igår’ lyder ens, men der er kun én rigtig stavemåde: 'I går'. Læs om flerordforbindelser her.
Mange er i tvivl om, hvorvidt flerordsforbindelser (særskrevne forbindelser) som ‘i går’, ‘i dag’ og ‘i morgen’ skal skrives i ét eller to ord. Flere begår den fejl, at de skriver forbindelserne i ét ord, selvom de altid skal skrives i to ord på dansk. På samme måde som vi eksempelvis skriver ‘i aftes’ eller ‘i weekenden’ i to ord.
‘I går’ er en flerordsforbindelse, der fungerer som et tidsadverbial og skal altid stå i to ord.
Sætningseksempler med flerordsforbindelser, der fungerer som tidsadverbialer:
| Tidsadverbial | Sætningseksempler |
|---|---|
| I går | Jeg var hjemme hos min fætter i går aftes. |
| I morgen | Hun kommer til receptionen i morgen. |
| I weekenden | I weekenden var jeg i teatret med min kæreste. |
| I dag | Vi skal op til eksamen i dag. |
Hvorfor forvirring?
Forvirringen omkring flerordsforbindelser opstår formentligt, fordi det med nogle præpositionsforbindelser er valgfrit, hvorvidt man vil skrive dem i ét eller to ord, når de har en styrelse. Se listen over valgfrie præpositionsforbindelser hos Dansk Sprognævn.
Hvad er en præposition, og hvad er en præpositionsforbindelse?
Præpositioner (Forholdsord): Præpositioner er små ord, der angiver forholdet mellem andre ord i en sætning, ofte i forhold til tid eller sted. Præpositionerne skrives foran substantiver eller pronomener og skaber sammenhæng mellem ordene. Eksempelvis: ‘i’, ‘på’, ‘under’, ‘foran’, ’efter’.
Præpositionsforbindelser:
Præpositionsforbindelser består af to eller flere ord, der tilsammen fungerer som én præposition. De angiver specifikke relationer i forhold til tid og sted. Eksempelvis: ‘uden for’, ‘i nærheden af’, ‘oven på’.
Valgfrihed om brug af et eller to ord ved styrelser
Sætningseksempler med præpositionel styrelse:
| Valgfrihed | Sætningseksempler |
|---|---|
| Udenfor/uden for | Han ventede hver morgen udenfor/uden for huset. (‘huset’ er styrelsen) |
| Ovenpå/ovenpå | Hun lagde altid sine nøgler ovenpå/oven på skabet. (‘skabet’ er styrelsen) |
| Indenfor/inden for | Gæsterne glemte altid at stille sine sko indenfor/inden for døren. (‘døren’ er styrelsen) |
| Bagved/bag ved | Ved du, hvad der gemmer sig bagved/bag ved sandheden. (‘sandheden’ er styrelsen) |
For at finde ud af, om der er en styrelse i sætningen, kan du stille spørgsmålet: Udenfor hvad? Ovenpå hvad? Indenfor hvad? Bagved hvad? Hvis du ikke kan svare fx ‘uden for huset’, er der ingen styrelse i sætningen. Når der ikke er nogen styrelse, optræder ordet i stedet som et adverbium (biord), og det skal derfor skrives i ét ord.
Sætningseksempler uden præpositionel styrelse:
| Ingen valgfrihed | |
|---|---|
| Jeg går lige udenfor. (uden stryelse) | |
| Hun er gået ovenpå. (uden styrelse) | |
| Ved du, om hun har sat skoene indenfor? (uden styrelse) | |
| Han så hende gå om bagved. (uden styrelse) |
Nogle ord kan altså tilhøre flere ordklasser. Hvis præpositionsforbindelsen skrives i ét ord (fx: udenfor, bagpå, ovenpå), er det et adverbium. Hvis det skrives i to ord (fx: uden for, bag på, oven på), er det en præposition.
Du kan læse mere om de forskellige ordklasser inkl. præpositioner hos Dansk Sprognævn.
Stav altid 'i går' rigtigt
Med Cliarly
God kommunikation styrker forbindelsen mellem mennesker. Cliarly sikrer din kommunikation i alle situationer.
Prøv Cliarly online