Skriver man igår eller i går?

Mange er i tvivl om, hvorvidt ‘i går’ skal skrives som ét eller to ord. Flere begår den fejl, at de skriver det i ét ord, selvom det altid skal skrives i to ord på dansk. På samme måde som vi eksempelvis skriver ‘i aftes’ eller ‘i weekenden’ i to ord.

‘I går’ er et tricky adverbium, der altid skal stå i to ord.

‘I går’ er et tricky udtryk i dansk retskrivning, da det ikke opfylder de generelle krav for præpositionsforbindelser, og derfor viser det, hvordan ordklasser på dansk ikke altid er 100% effektive.

Selvom ‘i går’ ligner en præpositionsforbindelse, er det i dag et fast adverbium.

En præpositionsforbindelse består af:

• en præposition (fx i, på, under, ved, foran)
• en styrelse (typisk et substantiv/navneord eller pronomen/stedord)

Eksempelvis: i skolen, på bordet, under træet.

I disse eksempler styrer præpositionen et substantiv, og forbindelsen fungerer typisk som led i en sætning - ofte som et adverbialled. Eksempelvis: Han sad på gulvet.

Her er “på gulvet” en præpositionsforbindelse, der fungerer som et adverbialled (hvor? – på gulvet).

Præpositioner er små ord, der angiver forholdet mellem andre ord i en sætning, ofte i forhold til tid eller sted. De skrives foran substantiver eller pronomener og skaber sammenhæng mellem ordene.

Men hvorfor er ‘i går’ så ikke en præpositionsforbindelse?

Problemet er, at ‘går’ ikke længere fungerer som et substantiv, som det gjorde i ældre dansk, hvor det kunne bruges i udtryk som ‘et går’. I moderne dansk optræder ‘går’ kun i den faste forbindelse ‘i går’ og kan ikke anvendes alene. I dag siger vi fx ikke ’et går’ eller ‘gåret’.

‘I går’ kan altså ikke kaldes en klassisk præpositionsforbindelse, fordi ‘går’ ikke længere er et substantiv og ikke kan bøjes.

Derfor kalder vi ‘i går’ en flerordsforbindelse (et fast udtryk, hvor ordene ikke kan adskilles), der fungerer som et adverbium i sætninger.

Adverbier er som romkuglen hos bageren – de samler alle sprogets smårester op, som ikke helt passer ind i de andre ordklasser.

Sætningseksempler med flerordsforbindelser, der fungerer som tidsadverbialer:

Hvorfor forvirrer ordforbindelser os?

Forvirringen omkring sammenskrivningen opstår formentlig, fordi det med nogle forbindelser er valgfrit, om man vil skrive dem som ét eller to ord, når de har en styrelse. Det er kun, når de har en styrelse, at de opfører sig som præpositionsforbindelser; ellers fungerer de som et adverbium.

Igen er undtagelsen flerordsforbindelser som ‘i går’, ‘i morgen’ og ‘i dag’, som altid skrives i to ord og fungerer som faste tidsadverbier.

Valgfrihed i brugen af ét eller to ord ved styrelser

Sætningseksempler med valgfrihed:

Se listen over forbindelser med valgfrihed hos Dansk Sprognævn.

For at finde ud af, om der er en styrelse i sætningen, kan du stille spørgsmålet: Uden for hvad? Oven på hvad? Inden for hvad? Bagved hvad? Hvis du ikke kan svare med noget konkret, fx ‘uden for huset’, så er der ingen styrelse – og så er der tale om et adverbium, der skal skrives i ét ord.

Sætningseksempler uden valgfrihed:

Nogle udtryk kan tilhøre forskellige ordklasser, alt efter hvordan de fungerer i sætningen. Hvis forbindelsen skrives i ét ord (fx: udenfor, bagpå, ovenpå), fungerer den som et adverbium. Hvis de har en styrelse og skrives i to ord (fx: uden for, bag på, oven på), er det en præpositionsforbindelse.

Du kan læse mere om de forskellige ordklasser, inkl. præpositioner, hos Dansk Sprognævn.