Ét alsidigt kommunikationsværktøj til alle

Jakob Lykkes historie og Cliarlys mission

8. april 2025
-
Læsetid: 4 minutter
Help ikon Læsetid med Cliarlys oplæsning på 1.3x hastighed.

Målet er at fremme inklusion og en bedre arbejdskultur gennem effektiv kommunikation.

Jakob Frederik Lykke, founder og CEO af Cliarly.

Vil tilbyde det bedste værktøj til både ordblinde og ikke-ordblinde

Det er ingen hemmelighed, at Cliarlys grundlægger og CEO, Jakob Frederik Lykke, skabte Cliarly, fordi han under sine studier oplevede, at de eksisterende hjælpemidler til ordblinde ikke var tilstrækkelige. Jakob er nemlig ordblind og uddannet softwareingeniør.


Da Jakob var lille, overhørte han en samtale mellem sine forældre om en ansat, der var blevet fyret, fordi vedkommende havde svært ved at læse og skrive – en oplevelse, der gjorde stort indtryk på ham.


Selvom idéen til Cliarly opstod på baggrund af Jakobs egen erfaring med ordblindhed, vil han gerne understrege, at Cliarly ikke kun er et hjælpemiddel til ordblinde, men et værktøj til alle, der har brug for hjælp til at læse og skrive i deres hverdag eller på deres arbejde. I et interview med TV2 Nord forklarer han blandt andet:

“Vi er hele tiden i dialog med vores [Cliarlys] brugere for at sikre, at vi kan lave et program, der fungerer så godt for alle som overhovedet muligt” (TV2 Nord, 2024).

Da ordblindhed stadig er præget af stigmatisering, og der kan være mange årsager til, at man har svært ved at læse eller skrive, har det altid været Jakobs målsætning at udvikle et produkt, der henvender sig både til ordblinde og ikke-ordblinde. Derfor er Cliarly ikke kun et hjælpemiddel til ordblinde, men et danskudviklet AI-læse- og skriveværktøj, der kan gavne alle i et samfund, hvor en stor del af vores kommunikation – både privat og på arbejdspladsen – foregår skriftligt og ofte under tidspres i en travl hverdag.


I dag efterlader vi konstant digitale indtryk af os selv, og Jakob så hurtigt behovet for at skabe et program, der kan hjælpe alle med at skrive korrekt og fremstå professionelt, hvis man måske ikke er den bedste til at sætte kommaer eller stærk i skriftlig engelsk. Cliarly er således et forsøg på at imødekomme flere behov med ét fælles produkt.

Mindre stigmatisering og bedre hjælpemidler

Jakob blev tidligt opmærksom på den stigmatisering, mange ordblinde kan opleve i samfundet og i deres dagligdag, og han er langt fra den eneste, som adresserer problemet.


I april 2024 udgav Projekt Ordvrider en analyse, der viser, at ordblinde handelsskoleelever ofte tænker over, hvordan ordblindhed og hjælpemidler opfattes af ikke-ordblinde elever. Analysen beskriver, at “Fælles for alle er bekymringen om, hvad andre vil tænke om deres ordblindhed” (Ordvrider, 2024), og at mange undgår hjælpemidler, fordi:

“(…) hjælpeprogrammer sætter et label på eleven, som om personen er anderledes” (ibid.).


Udover at eleverne i Ordvriders analyse udtrykker en skepsis i forhold til at bruge de eksisterende hjælpemidler på grund af stigmatisering, oplever de også, at de hjælpemidler, som ordblinde bliver tilbudt i undervisningen i dag, er mangelfulde:

“Eleverne synes ikke programmerne er gode nok, og eleverne har ikke et godt nok kendskab til deres hjælpeprogrammer (…)” (Ordvrider Analyse, 2024).


Dette er, som nævnt, noget Jakob kan nikke genkendende til, hvilket også giver ham et naturligt blik for de udfordringer, ordblinde står overfor i deres hverdag og studie – en indsigt, han har brugt som grundlag for at skabe et produkt, der kan hjælpe med at løse de udfordringer, eleverne adresserer. Jakob fortæller til TV2 Nord, at han også havde brug for et værktøj, “(…) der kunne fungere mere intelligent end de værktøjer, der er lige nu” (TV2, 2024).


Cliarly adskiller sig fra de eksisterende hjælpemidler til ordblinde ved at tilbyde lynhurtig og effektiv korrekturlæsning på et professionelt niveau samt oplæsning med naturlige stemmer fri for afbrydelser.


Cliarlys korrekturlæser, Cliarly Corrected, er særligt brugbar for ordblinde, da den er trænet på tekstdata skrevet af ordblinde. Værktøjet er således udviklet til at forstå og rette de stave- og grammatikfejl, som ordblinde typisk laver. Den er god til hurtigt at fange konteksten, og hvad man forsøger at formidle, samtidig med at teksten bliver fejlfri.


Cliarlys Oplæser skal forbedre læseoplevelsen ved at tilbyde letforståelige, menneskelignende stemmer, der kan springe kildehenvisninger eller andre unødvendige forstyrrelser over.


Som Lilla Bogø Rasmussen fra Aalborg Universitet skriver i sin artikel, forsøger Cliarly at imødekomme et behov for bedre hjælpemidler, der allerede er der:

“Undersøgelser viser, at ordblinde generelt klarer sig dårligere i uddannelsessystemet. Hvor 38% af ordblinde danskere påbegynder en videregående uddannelse mod 56% af den øvrige del af befolkningen, er det kun 14% der færdiggør den. Denne onde spiral er noget Cliarly søger at gøre op med” (AAU Innovation, 2024).

En forskel for alles digitale hverdag

Både stigmatiseringen af ordblindhed og de utilstrækkelige hjælpemidler har været nogle af motivationerne bag udviklingen af Cliarly, selvom det ikke kun er designet til at hjælpe ordblinde.


Jakob Lykke håber, at alle oplever en løsning, der imødekommer deres behov for effektiv kommunikation. Korrekt skriftlighed er relevant for alle, og det er vigtigt, at der findes værktøjer, der løser de udfordringer elever, professionelle og specialister har, når de arbejder med skriftlig kommunikation og skal formidle og læse tekst.


Cliarly vil derfor gerne være mere end et hjælpemiddel – det er en vision om at gøre skriftlig kommunikation lettere og mere effektiv for alle, uanset om man er ordblind eller ej. Formålet er at tilbyde et værktøj, der hjælper alle med at optimere deres skriftlige kommunikation i en digital tidsalder, så alle får de samme vilkår for at deltage i vores samfund.

Få læst op

Med Cliarly

God kommunikation styrker forbindelsen mellem mennesker. Cliarly sikrer din kommunikation i alle situationer.

Prøv Cliarly online